Salgskonsulent til Autocom

Brænder du for ’det gode salg’, er du resultatorienteret, målrettet og ansvarsbevidst, og har du lyst til at være en del af en international virksomhed i rivende udvikling? 

Så kunne du meget vel være den nye Salgskonsulent i Autocom! Vi søger nemlig en serviceminded Salgskonsulent med et stort drive og erfaring fra bilbranchen. Du vil blive en del af vores dygtige salgsteam, der ligesom koncernen er drevet af innovation og lysten til at levere topresultater. I samarbejde med de andre salgskonsulenter i teamet får du ansvaret for at sikre, at vores auktionskunder bliver betjent og serviceret optimalt i en 37 timers arbejdsuge lagt på hverdage i tidsrummet 8.30 – 17.00.

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Som salgskonsulent bliver dine opgaver:

  • Salgshåndtering af biler på auktionen
  • Telefonisk og skriftlig kundeservice
  • Vurdering samt prissætning af kundebiler
  • Kundeservice før, under og efter auktionsudløb
  • Reklamationsbehandling
  • Pleje af eksisterende bilforhandlere og autoværksteder samt opsøgning af nye kunder
  • At holde dig opdateret på bilmarkedet samt gældende lovgivning på området
  • Andre forefaldende opgaver

 

Din profil

Du er en handlekraftig ildsjæl, der ønsker at yde den allerbedste service til vores kunder. Du har en åben, positiv og ”smilende” personlighed. Og så ønsker du at være en del af et stærkt og socialt team.

Du har erfaring med salg fra B2B og B2C samt erfaring med salg af brugte person- og/eller varebiler, og/eller nyvognssalg.

Du har bredt bilkendskab – herunder teknik, udstyr og mekanik, samt viden om bilfinansiering og ikke mindst prissætning.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du trives med en resultatorienteret lønpakke bestående af fast løn i kombination med en bonus- og provisionsordning + pension.

 

Om os

Autocom er en del af Autorola Group Holding A/S, som er specialiseret i online bilauktioner. I Danmark består vi blandt andet af webstederne Autocom.dk og bilsalg.dk, som driver online bilauktioner, og Bilpriser.dk, som er Danmarks førende bilvurderings-website.

Vi har til huse i Odense, tæt på banegården, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab, der er præget af en uformel omgangstone. Vi har stor fokus på de menneskelige ressourcer og lægger vægt på faglig- og personlig udvikling med udgangspunkt i individuelle behov og ønsker. Desuden har vi løbende forskellige firmaarrangementer, en god kantineordning samt pensionsordning og sundhedsforsikring. 

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt CV til jobs@autocom.dk så hurtigt som muligt, da vi løbende vil holde samtaler.  Tiltrædelse vil være snarest muligt. Skriv venligst ”Salgskonsulent” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Lars Bo Krossteig via mail lbk@autocom.dk, eller telefon: 63 14 70 43. Øvrige henvendelser skal ske til HR-Konsulent, Lotte Sabrina Juul via mail lsj@autorola.com eller telefon: 63 14 70 93

Vi ser frem til at høre fra dig.

_________________________________________________________________________________________________________

Autorola Group er en familieejet og -ledet international koncern, der er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og business intelligence. Virksomheden beskæftiger over 400 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande, med hovedkontor i Odense. Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.comwww.autocom.dkwww.bilpriser.dk,  og www.bilsalg.dk.

 



» Joboversigt
 

Vores medarbejderes erfaringer og kompetencer sikrer, at vores kunder får den bedst mulige rådgivning og service når deres brugte bil skal sælges.

Derfor fokuserer vi hos Autocom.dk på de menneskelige ressourcer. Respekt for hinanden og medarbejdernes muligheder for at udvikle sig har høj prioritet.

Peter Grøftehauge
Direktør, Autocom.dk