Da vi netop har rekrutteret en af vores dygtige weekendhjælpere til en fast stilling, sørger vi en ny Autokonsulent, som kan hjælpe til i den første og sidste weekend i måneden. Måske kunne du tænke dig at tjene en ekstra skilling?
Du bliver en del af vores dygtige team, der dagligt gennemfører inspektion af biler for leasingbranchen. I samarbejde med de andre Autokonsulenter i teamet får du ansvaret for at sikre, at vores kunder bliver betjent og serviceret optimalt.
Om Bilsalg.dk
Bilsalg.dk blev etableret i august 2000 og indgik i 2007 samarbejde med Autocom.dk, og herved blev vi del af en international virksomhed, der driver internetbaserede bilauktioner i 17 lande. Hos Bilsalg.dk fungerer vi som samarbejdspartner til en række leasingselskaber og formidler engros-salget af biler herfra. Vores primære arbejdsopgave består i at servicere leasingselskaberne i form af modtagelse, inspektion, klargøring, opbevaring og ikke mindst salg af bilerne. Vi varetager altså bilerne fra start til slut i salgsprocessen, og som Autokonsulent vil du indgå i en del af dette arbejde.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som Autokonsulent hos Bilsalg.dk vil du få en arbejdsdag, hvor din primære opgave er at beskrive biler fra leasingbrugere. Da vi har ekstra travlt omkring månedsskiftet og ønsker at skabe flere afleveringstider for vores kunder, vil din arbejdstid ligge den første og sidste weekend i måneden. Du skal regne med en arbejdsdag på ca. 8-10 timer både lørdag og søndag.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med skader og kan vurdere, hvilke udbedringsmetoder der skal benyttes i de enkelte tilfælde,
- har erfaring fra et tidligere job som enten klargøringsmedarbejder eller pladesmed– eller måske er i lære som pladesmed,
- er handlekraftig og har en åben og positiv personlighed og kan bevare et godt humør i et til tider yderst hektisk miljø,
- arbejder selvstændigt og har øje for ”de små detaljer”,
- er fortrolig med IT, og hvis du har erfaring med forsikring, er det en fordel, men det er ikke et krav,
- er serviceminded.
Vi tilbyder
Et travlt, alsidigt og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed med ”højt til loftet”. Vi har et uformelt, åbent og afslappet arbejdsmiljø, og du får dygtige og engagerede kolleger.
Fortrinsvist ser vi altid på vores dygtige og stabile weekendansatte, når vi har behov for at rekruttere til faste stillinger, så hvis du har ønske om det på sigt, er dette en god mulighed.
Bilsalg.dk har til huse i Ballerup, hvor vi beskæftiger 25 medarbejdere. Vi har stor fokus på de menneskelige ressourcer og lægger vægt på faglig og personlig udvikling med udgangspunkt i individuelle behov og ønsker.
Har vi fanget din interesse?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning samt CV til jobs@autocom.dk. Skriv venligst Autokonsulent i emnelinjen. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 31, så send helst din ansøgning inden da.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Division, Louise Lou Pedersen via nummer: 26 70 12 46 eller mail llp@bilsalg.dk (Louise holder ferie i uge 29 og 30).
Ved at følge dette link finder du vores privatlivspolitik, som forklarer, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger: http://www.autocom.dk/dealer/job.do, når du sender en ansøgning til os.
_____________________________________________________________________________________
Autorola Group er en familieejet og -ledet international koncern, der er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og business intelligence. Virksomheden beskæftiger over 400 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande, med hovedkontor i Odense. Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.com, www.autocom.dk, www.bilpriser.dk, og www.bilsalg.dk