Siden vil være under opdatering fra tirsdag 23/4-24 kl. 20:00 Central European Summer Time. Opdateringen forventes at vare 4 timer.

Erfaren salgskonsulent til Autocom.dk

Erfaren salgskonsulent til Autocom.dk

Brænder du for ’det gode salg’, er du resultatorienteret, målrettet og ansvarsbevidst, og har du lyst til at være en del af en international virksomhed i rivende udvikling? Så kunne du meget vel være den nye Salgskonsulent i Autocom.

Vi søger en serviceminded salgskonsulent med et stort drive og erfaring fra bilbranchen. Du vil blive en del af vores dygtige salgsteam, der ligesom koncernen er drevet af innovation og lysten til at levere topresultater. I samarbejde med de andre salgskonsulenter i teamet får du ansvaret for at sikre, at vores auktionskunder bliver betjent og serviceret optimalt i en 37 timers arbejdsuge lagt på hverdage i tidsrummet 8.30 – 17.00.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

Som salgskonsulent bliver dine opgaver bl.a.:

Salgshåndtering af biler på auktionen
Telefonisk og skriftlig kundeservice
Vurdering samt prissætning af kundebiler 
Kundeservice før, under og efter auktionsudløb
Reklamationsbehandling
Pleje af eksisterende bilforhandlere og autoværksteder i eget distrikt,          samt opsøgning af nye kunder
At holde dig opdateret på bilmarkedet samt gældende lovgivning på            området
Andre forefaldende opgaver

Din profil

Du er en handlekraftig ildsjæl, der ønsker at yde den allerbedste service til vores kunder. Du har en åben, positiv og ”smilende” personlighed. Og så ønsker du at være en del af et stærkt og socialt team.

Du har erfaring med salg fra B2B og B2C samt erfaring med salg af brugte person- og/eller varebiler, og/eller nyvognssalg.

Du har bredt bilkendskab – herunder teknik, udstyr og mekanik, samt viden om bilfinansiering og ikke mindst prissætning.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du trives med en resultatorienteret lønpakke bestående af fast løn i kombination med en bonus- og provisionsordning + pension.


Om os

Autocom er en del af Autorola Group Holding A/S, som er specialiseret i online bilauktioner. I Danmark består vi blandt andet webstederne Autocom.dk og bilsalg.dk, som driver online bilauktioner, og Bilpriser.dk, som er Danmarks førende bilvurderings-website.

Vi har til huse i Odense, tæt på banegården, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab, der er præget af en uformel omgangstone. Vi har stor fokus på de menneskelige ressourcer og lægger vægt på faglig- og personlig udvikling med udgangspunkt i individuelle behov og ønsker. Desuden har vi løbende forskellige firmaarrangementer, en god kantineordning samt pensionsordning og sundhedsforsikring. 

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt CV til jobs@autocom.dk senest d. 11. august 2017. Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Skriv venligst ”Salgskonsulent” i emnefeltet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamchef, Peter Boesen via mail pbo@autocom.dk. Alternativt kontaktes HR-Konsulent, Lotte Sabrina Juul via mail lsj@autorola.com.

Vi ser frem til at høre fra dig.

______________________________________________________________________

Online bilauktionskoncernen Autorola Group Holding A/S i Odense er stiftet af brødrene Peter og Martin Grøftehauge sammen med deres far, tidligere brugtbilforhandler, Niels Grøftehauge. Vi har drevet online bilauktioner siden 2001, og i dag er vi lige under 400 medarbejdere (100 i Danmark), og 70.000 forhandlere fra hele verden er registreret og godkendt i vores database.



» Joboversigt
 

Vores medarbejderes erfaringer og kompetencer sikrer, at vores kunder får den bedst mulige rådgivning og service når deres brugte bil skal sælges.

Derfor fokuserer vi hos Autocom.dk på de menneskelige ressourcer. Respekt for hinanden og medarbejdernes muligheder for at udvikle sig har høj prioritet.

Peter Grøftehauge
Direktør, Autocom.dk