HR-Konsulent med stort ansvar (barselsvikariat)

Har du erfaring med en bred palet af HR-opgaver, og er du i stand til selvstændigt at drifte en HR-forretning i en international virksomhed, hvor ikke to dage er ens? Så læs videre!

Autorola A/S søger en engageret og selvkørende HR-konsulent, der kan dække opgaverne for vores nuværende kollega, der går på barsel. Der vil som udgangspunkt være tale om en midlertidig ansættelse på ca. et år, men en fastansættelse kan komme på tale.

Om jobbet

Ud over dig består afdelingen af en HR-assistent, der er tilknyttet afdelingen 50 % af sin tid samt en studentermedhjælper. Vi arbejder tæt sammen, og vores arbejde er præget af høj faglighed, kvalitet og service med det hovedformål at støtte op om Autorolas ca. 420 medarbejdere fordelt på 19 datterselskaber.

Du vil få en vigtig rolle på vores danske hovedkontor, da du bliver ansvarlig for at sikre, at alle de administrative HR-opgaver bliver løst professionelt for vores ca.125 danske medarbejdere. Desuden vil du få en bred international kontaktflade, da vi har et netværk af HR-ansvarlige i vores datterselskaber, som vi sætter rammerne for. Du vil altså komme til at arbejde sammen med kollegaer i både ind- og udland. Desuden vil du få stor indflydelse på egen hverdag og frihed til at påvirke opgaverne i stillingen.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få ansvaret for følgende opgaver:

  • Rekruttering af nye medarbejdere, herunder at udforme jobannoncer samt screene og interviewe kandidater.
  • Udfærdigelse af kontrakter og kontrakttillæg samt stillingsbeskrivelser.
  • Sikre overholdelse og vedligeholdelse af personalehåndbogen samt HR-procedurer og politikker.
  • Understøtte medarbejderudvikling igennem medarbejdersamtaler.
  • Sparring med ledere angående medarbejdere, personalejura, ’svære samtaler’ m.m.
  • Afholdelse af global medarbejdertilfredshedsundersøgelse samt efterfølgende opfølgning.
  • Kommunikation internt i organisationen samt med eksterne samarbejdspartnere.
  • Sikre overholdelse af GDPR i HR-regi – herunder kontinuerligt forbedring af vores processer.
  • Løbende opfølgning på kantinedriften.
  • Ad hoc HR-opgaver.

Du vil modtage en grundig oplæring af vores nuværende Group HR-konsulent, så du er klædt på til at varetage opgaverne.

Faglige kvalifikationer og kompetencer

  • Du har en relevant videregående uddannelse samt flere års erfaring fra lignende stilling
  • Du har god forståelse for, og erfaring med, ansættelses- og arbejdsret samt personalejura
  • Du holder hovedet koldt i selv svære situationer og har erfaring med ’svære samtaler’
  • Du forstår sammenspillet mellem HR og forretning
  • Du er resultatorienteret, omstillingsparat og formår at holde mange forskelligartede bolde i luften samtidig
  • Du arbejder struktureret og er god til at planlægge din tid
  • Du er velformuleret såvel mundtligt som skriftlig på både dansk og engelsk
  • IT-værktøjer ser du som en naturlig del af din hverdag

Din profil

  • Opbygning samt vedligeholdelse af relationer ligger dig nært
  • Som person er du tålmodig og imødekommende
  • Du kan begå dig på flere niveauer både eksternt og internt i virksomheden
  • Nærværende, lyttende, loyal, ansvarsbevidst og selvkørende er ord du vil bruge til at beskrive dig selv med

Om os

Autorola A/S er en del af Autorola Group Holding A/S, som er specialiseret i online bilauktioner. I Danmark består vi blandt andet af webstederne Autocom.dk og bilsalg.dk, som driver online bilauktioner, og Bilpriser.dk, som er Danmarks førende bilvurderings-website.

Vi har til huse i Odense, tæt på banegården, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab, der er præget af en uformel omgangstone, og hvor iværksætterånden lever i bedste velgående. Vi har stor fokus på de menneskelige ressourcer og lægger vægt på faglig- og personlig udvikling med udgangspunkt i individuelle behov og ønsker. Desuden har vi løbende forskellige firmaarrangementer, en god kantineordning samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Tiltrædelse

1. februar 2019.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning samt CV til jobs@autorola.dk så hurtigt som muligt, da vi løbende vil holde samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group-HR Consultant, Lotte Sabrina Juul via mail lsj@autorola.com eller telefon: 63 14 70 93.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Autorola Group er en familieejet og -ledet international koncern, der er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og business intelligence. Virksomheden beskæftiger over 400 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande, med hovedkontor i Odense. Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.comwww.autocom.dkwww.bilpriser.dk,og www.bilsalg.dk.



» Joboversigt
 

Vores medarbejderes erfaringer og kompetencer sikrer, at vores kunder får den bedst mulige rådgivning og service når deres brugte bil skal sælges.

Derfor fokuserer vi hos Autocom.dk på de menneskelige ressourcer. Respekt for hinanden og medarbejdernes muligheder for at udvikle sig har høj prioritet.

Peter Grøftehauge
Direktør, Autocom.dk