En synlig mindstepris er en psykologisk barriere, der kan forhindre, at budaktiviteten nogensinde kommer ordentligt i gang. Det er de færreste, der vil lægge et bud under mindsteprisen, men det er der, at det hele starter. Mange auktioner starter med lave bud og bydes gradvis op mod auktionens afslutning. Biler, der ikke opnår deres mindstepris, sælges ofte under, når sælgeren først har fået et seriøst bud på bilen. Dette ville ikke ske, hvis byderne var blevet skræmt fra overhovedet at byde, fordi mindsteprisen var i overkanten. Hvis en bil ikke opnår sin mindstepris og dermed ikke bliver solgt direkte på auktionen, har du stadig en god mulighed for at købe bilen. Efter auktionen kontakter vi nemlig sælger og undersøger, om denne ønsker at sælge til højeste bud under mindsteprisen: Derfor er det vigtigt for dig at have højeste bud, selvom du ikke har budt over mindsteprisen!
|
|